|
Havemøbler fra sommerens barndom
Den elegante bænk i Mandalays populære retroserie Marguerit vækker glade minder om dengang, hvor sommeren var barn, og solen altid skinnede.
I de gode, gamle dage skinnede solen hele sommeren. Sådan husker de fleste sikkert deres barndom, og minderne får ekstra næring, når man ser den elegante og romantiske Marguerit-bænk fra den danske havemøbelproducent Mandalay.
Bænken er en nyfortolkning af den klassiske havebænk, som i generationer har stået i danske haver. Ofte op ad husvæggen på en solbeskinnet terrasse eller måske under et skyggefuldt æbletræ i frugthaven hjemme hos bedsteforældrene.
Marguerit-bænken fra Mandalay er redesignet af Mogens Tolling, der også har tegnet haveborde og -stole til serien, både til voksne og børn. Alle møblerne er fremstillet af aluminium med svejsede samlinger og en slagfast pulverlakering i hvid, sølvgrå eller antracit. Sæde og ryg er af teak.
Resultatet er flotte, stærke og praktiske møbler, som samtidig er lette at flytte rundt på. Ved opbevaring kan stolene stables og bordene foldes. Har man flere bænke, kan de ligeledes stables.
Marguerit-bænken er 108 cm bred og har god plads til to personer. Prisen er 1.880 kr. I Marguerit-serien findes også stole og borde. Læs mere på mandalay.dk eller få yderligere oplysninger på tlf. 44 94 16 42.
Billedtekst
Nostalgi i haven. Nyd en fredfyldt stund på Mandalays flotte Marguerit-bænk. Pris 1.880 kr. Se mere på mandalay.dk.
|

   |  |
|